Nyheder om dansk og international svømning

Ian Thorpe indlagt med depression og alkoholproblemer

30. januar 2014, AF Jon Langberg

Australske Ian Thorpe, der dominerede mellemdistance crawl løbene ved VM og OL i en årrække, er i følge Herald Sund blevet indlagt på et hospital i Sydney for for at få hjælp til at komme ud af en langvarig depression og dertilhørende alkoholproblemer.

Thorpe røg i første omgang på hospitalet pga. en skade efter at være faldet, men blev altså onsdag aften indlagt for mere end bare skaderne fra faldet.

Tilbagefaldet for den femdobbelte olympiske mester, der har lidt af både depression og alkoholproblemer i årevis, kommer bag på hans familie og venner, da han angiveligt blev set smilende og glad ved Australian Open i tennis i sidste uge.

Hans nære ven, Alan Jones, fortæller til Herald Sun:

Ja, det er alvorligt, men der er ikke meget, jeg kan eller vil tilføje. Ian er et godt menneske, men han har problemer med at erkende sine problemer.

Kommenter nyhed