Nyheder om dansk og international svømning

Holstebro ansætter ny cheftræner

28. april 2012, AF Thomas Lund

Holstebro svømmeklub har ansat deres nye Cheftræner.

Holstebro Svømme Club har ansat Nikolaj Mick Skovmose som cheftræner pr. 1-08-2012.

Formand Kurt Knudsen udtaler:

Vi har haft en god respons på stillingsopslaget til cheftræner fra det meste af landet, det har været meget positivt, at der er så mange som har haft interesse i stillingen.Vi har været på udkig efter en træner som vil udvikle sig selv, og ikke mindst klubben, over en årrække.

Nikolaj udtaler:

"Jeg glæder mig til at starte et meget spændende arbejde i Holstebro svømmeklub, der findes nogle lovende talenter, som med den rette vejledning kan nå langt ingen tvivl om det. Ydermere bliver det spændende at sætte gang i et langsigtet projekt, med udvikling af hele klubben på både sportsligt og foreningsmæssigt plan. Det bliver en spændende opgave og hjælpe Holstebro Svømmeclub, til at indfri deres mål om at blive en målestok på årgangs og juniorsiden i dansk svømning. I HSC har jeg fundet en samarbejdspartner, som indser sit potentiale og er villige til at se ud i fremtiden for at opnå dette potentiale. Dermed forventer jeg at vi I HSC om 4-6 år er dem der ses op til når det handler om junior og årgangssvømning i Danmark."

Nikolaj har haft sin elitære svømmeopdragelse i West Swim Esbjerg hvor han var en dygtig brystsvømmer og en af landets hurtigste. Holstebro har en meget succesrig historie bag sig, især under perioden med Flemming Poulsen ved roret, hvor Holstebro var en af landets to-tre bedste klubber i en længere årrække. Her svømmede blandt andet nuværende elitechef i dansk svømmeunion og tidligere europamester på 200 IM, Lars Sørensen samt Britta Vestergaard som vandt internationale medaljer i IM.

 

Kommenter nyhed