Nyheder om dansk og international svømning

Helsingør Svømmeklub søger assisterende træner

10. oktober 2018, AF Jon Langberg

Helsingør Svømmeklub søger assisterende træner til klubbens førstehold. Du kan læse mere om jobbet i klubbens jobopslag.

Helsingør Svømmeklub søger assisterende træner til klubbens K1-hold Helsingør Svømmeklub er en af Nordsjællands største og mest moderne svømmeklubber med 2.500 medlemmer, hvoraf de 150 er konkurrencesvømmere. Vores konkurrenceafdeling er godt på vej mod toppen af dansk svømning, og vi samarbejder tæt med Team Danmark, Dansk Svømmeunion samt Helsingør Talent & Elite. Vi har et af landets bedste talentudviklingsmiljøer med et stærkt fagligt trænermiljø med en stærk kombination af fuldtids- og deltidsansatte konkurrencetrænere.

Vi mangler en nysgerrig og talentfuld træner, der kan hjælpe vores cheftræner med at udvikle klubbens bedste svømmere mod nationalt topniveau og videre mod nye højder. I klubben lægger vi vægt på, at vi alle skal vise engagement og brænde for svømmesporten. Gør du det? Kan det høres og ses? Interesserer du dig for din egen udvikling og uddannelse inden for konkurrencesvømning? Så er du måske, den vi søger.

Kommenter nyhed