Nyheder om dansk og international svømning

Hørsholm Svømmeforening søger talentudvikler

22. marts 2018, AF Jon Langberg

Hørsholm Svømmeforening søger talentudvikler til klubben. Læs mere om jobbet herunder, eller endnu mere i klubbens jobopslag.

Hørsholm Svømmeforening søger talentudvikler pr. 1/8-2018

Vi har i denne sæson haft stort fokus på at skabe et godt fundament til fremtiden, og vi er nu klar til at tage næste skridt mod at skabe et rigtig godt udviklingsmiljø for unge svømmere. Derfor søger vi nu en fuldtids talentudvikler, til start 1/8-2018.

Som talentudvikler kommer du til at arbejde med vores årgangssvømmere samt de ældste børnesvømmere. Vi har siden i sommers skabt os et klart billede af, hvordan vi vil udvikle svømmere, og det er vigtigt, du kan se dig selv i dette setup samt bidrage med dine erfaringer og viden. Vi vil forklare vores tanker ved en samtale.

Hvem er du?

Du brænder for og synes det kunne være spændende at være med til at opbygge en konkurrenceafdeling, som i fremtiden skal levere mange dygtige svømmere samt velfungerende mennesker.

Du skal kunne indgå i et åbent og vidensdelende miljø i tæt samarbejde med de øvrige trænere i konkurrenceafdelingen.

VI forventer,  du er villig til at udvikle dig og åben for nye input. Samtidig forventer vi også, at du skubber til det eksisterende miljø, og vi sammen får skabt det bedst mulige setup.

Kommenter nyhed