Nyheder om dansk og international svømning

Gentofte søger fuldtids administrationsmedarbejder

14. oktober 2019, AF Jon Langberg

Gentofte Svømmeklub søger en fuldtidsmedarbejder til klubbens administration. Du kan læse mere om jobbet herunder, eller i klubbens jobopslag.

Fuldtidskollega til administration af Gentofte Svømmeklub

Er du udadvendt og serviceminded, og brænder du for svømning? Så søger Gentofte Svømmeklub en administrativ medarbejder på fuld tid – et solidt anker i vores administrationen i Kildeskovshallen, som holder af den daglige kontakt med forældre, svømmere og trænere. Samtidig skal du en gang i mellem fungere som instruktør og være med til at sikre kvaliteten i svømmeskolen.

Baggrund: Gentofte Svømmeklub har omkring 2300 medlemmer og er en af Gentofte Kommunes største foreninger. Vi har 4 fuldtidsansatte trænere og ca. 60 timelønnede unge trænere ansat, som du også har den daglige kontakt med. Derudover står vi for svømmeundervisningen af kommunens 2. klasser – GFO-svøm – hvor 800 børn hver uge modtager undervisning af vores instruktører. Du skal indgå i et team bestående af vores klubchef, svømmeskolekonsulent, trænere og bogholder.  

Kommenter nyhed