Nyheder om dansk og international svømning

Fire VM svømmere i aktion ved French Open i Chartres

19. juni 2019, AF Jon Langberg

Fire af de fem svømmere der var i aktion i Mare Nostrum i Barcelona, er taget videre til Frankrig, hvor French Open stævnet i Chartres er løbet af stablen de sidste to dage. Den femte svømmer er Pernille Blume, der er rejst direkte videre til Rom.

Jeanette Ottesen vandt guld på 100 fly med 59.06 (58.78 i indledende), og svømmede sig til en 4. plads på 50 fly med 26.23. 50 meteren var marginalt langsommere end i Barcelona, mens 100 meteren var 0.84 sekund hurtigere.

Mie Ø. Nielsen fik en smule mere fart i sin svømning end for et par dage siden, og vandt bronze på 100 ryg med 1.01.45 og en 7. plads på 50 ryg med 29.04.

Tobias B. Bjerg svømmede sig til en fjerdeplads på 100 bryst med 1.01.33, og en femteplads på den halve distance med 28.10 (27.95 i indledende). 100 meteren var 0.31 sekund hurtigere end i Barcelona, mens 50 meteren var 0.26 sekund langsommere.

Matilde Schrøder svømmede sig til en femteplads på 100 bryst med 1.09.67, samt en syvendeplads på 50 bryst med 32.28. Begge løb var en smule langsommere end i Barcelona.

Næste skridt på turen for VM svømmerne er det stærkt besatte Sette Colli stævne i Rom, hvor det meste af VM holdet er til start.

Kommenter nyhed