Nyheder om dansk og international svømning

Finalestarttidspunkt til NM ændret til kl. 15.30

5. december 2018, AF Thomas Lund

De nordiske mesterskaber på kortbane afholdes kommende weekend i Oulu, Finland. 

Stævnet afholdes med mesterskaber i 3 grupperinger - senior, junior samt parasvømning. Parasvømning har tidligere haft sit eget mesterskab men er nu en del af et NM der meget glædeligt har vokset sig ganske stort og velbesøgt efter at have været tyndere besat for nogle år tilbage.

Der er som vanligt stor dansk deltagelse i juniorgruppen hvor det danske hold hvert år hører til favoritterne til holdkonkurrencen og endvidere må forventes at hente masser af individuelle medaljer samt titler både individuelt og i holdkapperne. Det danske hold er dog en smule svækket da Thea Blomsterberg har måttet melde afbud til stævnet på grund af sygdom. 

Seniorholdet er mindre, men også rigtig stærkt. Der er ikke begrænsning i antallet af deltagere eller i alder til senior NM, men den danske kvalifikation sender 4 damer og 4 herrer i "great danes" alderen afsted. Således tæller holdet OL deltager Julie Kepp Jensen samt svømmere fra sommerens EM på langbane som Victoria Bierre, Helena Rosendahl Bach og Tobias Bjerg. Herudover sølvmedaljevinder ved EM for juniorer, Alexander Aslak Nørgaard. Et meget stærkt dansk hold som dog også møder stærk modstand fra de øvrige nationer. Spændende hvordan svømmerne fra det nationale træningscenter har prioriteret det her mesterskab da de endnu ikke har haft et prioriteret stævne i det her efterår. 

Du kan finde startlisten til mesterskaberne her

En oversigt over hele det danske hold kan findes her

Stævnets hjemmeside kan findes her

Indledende afsnit svømmes kl. 08.00 og finaler kl. 15.30 (begge dansk tid)

Kommenter nyhed