Nyheder om dansk og international svømning

Europæiske Langbane Mesterskaber - Dag 2

22. maj 2012, AF Jon Langberg
Hermed følger resultaterne fra EM Langbanes femtedag - En rigtig flot norsk aften med guld i begge dame finaler:
 
800 Fri Herrer
Ungarske Gergo Kis vandt distancen med en hjemtur på 55.06 og en sluttid på 7.49.46. Andepladsen gik til Gregorio Paltrinieri med 7.52.23, mens Sergiy Frolov tog bronzen med 7.52.81.
 
200 Bryst Damer
Sara Nordenstam fra Norge tog sejren med 2.26.91 - Flot sejr til Sara, der dog var ærgelige 0.02 sekund fra en automatisk OL kvalifikation. Russiske Irina Novikova tog sølvmedaljen med 2.27.25, mens bronzen gik til Tysklands Sarah Poewe med 2.27.80.
 
100 Fri Herrer
Italienske Filippo Magnini forhindrede franske Alain Bernard fra at forsvare sin Europæiske titel med en sejr på 48.77 mod Bernards 48.95 fra bane 1. Romæniens Norbert Trandafir, der i 2010 svømmede DHM for STO95, tog bronzemedaljen med 49.13.
 
100 Fly Damer
Norge slog endnu engang til da Ingvild Snildal tog sejren på 100 fly med 58.04, blot 0.03 sekund foran nabolandet Sveriges Martina Granstroem der med 58.07 må tage til takke med sølv. Israelske Amit Ivri sikrede sig bronzen med 58.78.
 
Alle resultater kan findes hos Omega Timing. Husk at du kan følge med på Eurosport fra henholdsvis kl. 9.30 og 17.00.
Kommenter nyhed