Nyheder om dansk og international svømning

Europæiske Langbane Mesterskaber - Dag 1

22. maj 2012, AF Jon Langberg

De Europæiske Langbane Mesterskaber er i fuld gang, og vi vil her følge lidt op på førstedagens resultater. Mesterskaberne er i år uden en lang række af de bedste europæiske svømmere, der alle har valgt at fokusere på de Olympiske Lege.

Manglen på mange af de bedste svømmere, inklusiv de danske, betyder at konkurrencen ikke er helt oppe på niveau med tidligere års mesterskaber. Der er dog stadigvæk et par spændende konkurrencer som vi vil samle op på i løbet af de kommende dage.

400 Fri Herrer
Paul Biedermann (Tyskland) vinder med 3.47.84, foran Gergo Kis (Ungarn) med 8.48.09. Bemærkelsesværdigt at Biedermann lukkede løbet med 26.82 på de sidste 50m, og rykkede fra en tredjeplads til fronten.

400 IM Damer
Katinka Hosszu (Ungarn) tog titlen på 400 IM med 4.33.76 foran landsmanden Zsuzsanna Jakabos med 4.35.68. Kun britiske Hannah Miley har svømmet hurtigere på distancen i år med 4.32.67.

4 x 100 Fri Damer
Tyskland tog sig af sejren på mesterskabets første holdkap, da de med 3.37.98 vandt en lille sejr over det svenske hold der med 3.38.40 måtte se sig placeret på andenpladsen, foran Italien på tredjepladsen med 3.39.84.

4 x 100 Fri Herrer
De franske herrer vandt holdkappen med tiden 3.13.55 foran Italien med 3.14.71, mens Rusland tog tredjepladsen med 3.15.13.

Alle resultater kan findes hos Omega Timing. Husk at du kan følge med på Eurosport fra henholdsvis kl. 9.30 og 17.00.

Kommenter nyhed