Nyheder om dansk og international svømning

Esbjerg Svømmeklub forlænger med Bo Jacobsen

31. januar 2019, AF Lasse K. Hansen

I en pressemeddelse har Esbjerg Svømmeklub meddelt at man forlænger samarbejdet med Bo Jacobsen til og med 2024.
Den nuværende aftale gjaldt kun til og med sæsonen 2018/2019.

Læs hele pressemeddelsen nedenfor.

Esbjerg Svømmeklub forlænger med Bo Jacobsen

Bo Jacobsen har underskrevet kontrakten med Esbjerg Svømmeklub som forlænger samarbejdet til 2024.

Det er med stor fornøjelse at Esbjerg Svømmeklub kan annoncere, at de har forlænget aftalen med Bo Jacobsen Coaching. Bo der siden februar 2018, har været ansvarlig for træningen på førsteholdet. Det har givet Esbjerg Svømmeklub mange medaljer, ved både de danske senior- og juniormesterskaber, tilbagevendende til den bedste række ved holdmesterskaberne og guldmedaljer ved de nordiske mesterskaber i efteråret.

Bo har været ansat som elitetræner siden 2018 og det er ikke første gang han er træner i Esbjerg. Bo har været træner i Esbjerg i over 20 år, fra det helt gamle SGI til det nuværende Esbjerg Svømmeklub. Igennem sin tid i Esbjerg som træner, har Bo haft resultater som bl.a. deltagelse til OL i 1996, 2000, 2004 og 2008. Derudover har der været VM titler, Europarekorder, medaljer ved VM og EM, et hav af danske rekorder og danske holdmesterskaber. Bo har derudover været kåret som årets træner i Esbjerg 6 gange i sin tid.

Det er selvfølgelig ingen hemmelighed, at der er store forventninger til samarbejdet i de kommende år, hvor der stræbes efter medaljer ved både national og internationale mesterskaber. Bo vil varetage træningen i samarbejde med klubbens anden elitetræner Kris Wesselink.

Det har været en fornøjelse at have Bo tilbage som elitetræner, og vi kan se at det har en effekt på både svømmerne og ikke mindst trænerstaben. Vi er rigtig glade for at have en træner med store ambitioner, men også evnerne til at skabe et elitemiljø med international konkurrence. Siger Brian D. Marshall, klubchef i Esbjerg Svømmeklub.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til klubchef Brian D. Marshall (tlf. 22736964) eller Bo Jacobsen Coaching (tlf. 20711547).

Kommenter nyhed