Nyheder om dansk og international svømning

DM på langbane skudt igang

11. juli 2019, AF Swimnews.dk

I dag startede DM på langbane i Helsingør svømmehal. Stævnet varer frem til og med søndag aften. 

Der svømmes indledende kl. 9 (hurtigste) og igen kl. 12.15 (øvrige) hver dag, mens finalerne begynder klokken 17.30. 

Hvis du ikke er i nærheden kan stævnet følges via superlive på livetiming.dk mens du også kan finde resultater og statistik fra stævnet på svømmetider.dk

DM stævnet mangler en række profiler - især VM holdet, der er på træningslejr i Nagano inden VM begynder om 10 dages tid i Gwanju, men også nogle svømmerne fra NTC der ikke er kvalificeret til VM deltager kun delvist, eller slet ikke ved årets DM. Til gengæld har mesterskabet samlet de bedste juniorer, herunder de som er kommet hjem fra EJM i Kazan, Rusland og således byder DM feltet på en flot national bredde da stævnet er velbesøgt af de bedste danske klubsvømmere. 

En anden gruppe svømmere der heller ikke er med ved DM, af glædelige omstændigheder, er det stærke danske hold der skal konkurrere ved nordiske årgangsmesterskaber på langbane. Det afholdes denne gang på hjemmebane i Vejle og det skal således blive spændende om det kan give det danske hold en ekstra fordel. Du kan følge stævnet fra lørdag klokken 10 via livetiming.dk

Kommenter nyhed