Nyheder om dansk og international svømning

Danske piger klar til NCAA division 1

3. marts 2021, AF Thomas Lund

De danske piger Amalie Mortensen og Emily Gantriis er officielt kvalificeret til NCAA mesterskaberne der afvikles d.17-20 marts. 

Udvælgelsen til NCAA er lidt speciel da den ikke direkte beror på kravtider (men alligevel også lidt) men i særdeleshed et antal deltagere som findes via en større matematisk udregning. Derfor kan kun de færreste vide sig helt sikre inden de officielle lister udgives af NCAA. 

Du kan finde listen her

Listen vil senere opdateres med eventuelle afbud og de der står udenfor cuttet kan komme med. 

Af listerne fremgår det at Emily er kvalificeret i 50 og 100yard fri - endvidere muligvis med plads på holdkapper for Cal. Emily er bedst placeret på 100 fri med en 20.plads, men på de to distancer er forskellene mellem de kvalificerede meget små så der vil alt være muligt. 

Amalie er med på 200yard fri hvor hun er nummer 16 på den foreløbige liste. Der er således gode chancer for at Amalie også kan kvalificere sig til en aftensvømning (A-B eller C-finale). Endvidere er det muligt at Amalie også kan komme med på 500y fri hvor hun er nummer 43 på den liste hvor de 41 hurtigste får lov til at stille op. 

Kommenter nyhed