Nyheder om dansk og international svømning

Danske collegesvømmere kommet stærkt fra start

25. februar 2021, AF Thomas Lund

Der er gang i konkurrencerne ved de regionale collegemesterskaber, der afvikles på yards. Flere danske svømmere der tilhører den nationale top er i konkurrence på højeste niveau. Svømmere vi måske også kan forvente at se på dansk grund ved Danish Open i April måned i et forsøg på at indfri drømmen om kvalifikation til de olympiske lege. 

Ved det såkaldte PAC12 blev stævnet skudt igang med holdkapper i første afsnit sent igår aftes. Stævnet startede med 4x200y fri for damer og her svømmede Amalie Søby Mortensen 1.tur for Arizona. Amalie svømmer 1.45.03 og sætter den næsthurtigste 1.tur ved stævnet. Arizona bliver samlet nummer 3 efter de to formodet stærkeste universitetshold i hele USA, nemlig Cal og Stanford. 

Netop Cal, har en anden dansk svømmer til start - nemlig Emily Gantriis. Emily var med for Cal på 4x100yard IM hvor hun svømmede de 100yard fri på 47.72 og var klart hurtigste svømmer. Cal vandt løbet og var langt under kravtiden for kvalifikation til kvindernes NCAA mesterskab der afvikles 17-20 marts. 

Du kan følge PAC12 via livetiming her og følge stævnet via linket her 

Også de danske herrer er kommet igang. Som nævnt i optaktsartiklen svømmer Frederik Rindshøj og Mikkel Gadgaard deres mesterskab, der kaldes SEC. 

De kom begge godt igang med stævnet hvor Frederik svømmede 1.tur på 4x200y for Missouri. Frederik svømmer 1.34.32 hvilket i sig selv er en god tid for Frederik, men endnu vigtigere bliver Missouri nummer 4 i 6.17.02 - bare 16/100 under kvalifikationstiden til herrernes NCAA der afvikles 24-27 marts. 

Mikkel svømmede 200y fri på 1.33.53 med flyvende skifte, så omregnet omtrent samme tid som Frederik. Mikkel vandt endvidere B-finalen på 500 fri. 

Stævnet fortsætter i aften og nat. Der er livetiming her og mesterskabernes side kan findes her

Kommenter nyhed