Nyheder om dansk og international svømning

Dansk Svømmeunion rykker starttidspunkt for DÅM

4. januar 2014, AF Jon Langberg

Dansk Svømmeunion har udsendt følgende meddelelse omkring DÅM om to uger:

Nyt starttidspunkt for DÅM gr. 1 fredag den 17. januar.

Grundet længden på fredagens stævneafsnit har Dansk Svømmeunion og Thisted Svømmeklub besluttet at flytte stævnestart en time tidligere.

Under formodning om, at langt størstedelen af deltagerne har taget fredagen fri alligevel, har vi vurderet, at gevinsten ved at blive en time tidligere færdig vejer tungere end det besvær en flytning af starttidspunkt desværre afstedkommer for nogle få svømmere. 

Dette betyder, at stævnestart vil være klokken 15.30 med indsvømning fra 14.00.

Et uheldigt sammenfald af et stort antal starter fredag, sammenholdt med løbsprogrammet fredag giver et langt afsnit, som vi nu forsøger at afvikle med et gunstigere sluttidspunkt som resultat.

Alle svømmere, der ikke kan eller ønsker at deltage i løb, der er fremrykket, kan afmeldes frit.

Anmeldelsesgebyr vil IKKE blive opkrævet for disse afmeldinger.

Vi beklager ovenstående, men ønsker ikke at indføre heatbegrænsninger, derfor håber vi på jeres forståelse for beslutningen. Med venlig hilsen
Claus Kobberø
Stævnekoordinator
Dansk Svømmeunion

Tidsplaner for DÅM kan findes ved at trykke her.

Kommenter nyhed