Nyheder om dansk og international svømning

Dansk rekord på 1.dagen ved EM på langbane

18. maj 2021, AF Swimnews.dk

1.dagen ved EM på langbane bød blandt andet på en dansk rekord på 4x100 fri til det danske hold for damer. 

Med tiden 3.36.81 blev det danske hold nummer 4. Tiden sætter også en stor billet ind på kvalifikation for et dansk hold på 4x100 fri ved de Olympiske lege. Der skal man i top 4 iblandt hold der ikke var i top 12 ved VM langbane 2019. Her placerer tiden fra de danske piger sig på en 3.plads, men en tid så hurtig at det er svært at se 2 nationer der skal svømme hurtigere inden 31.05 hvor fristen for at sætte tider udløber. 

Holdet bestod af Signe Bro (53.73) - Jeanette Ottesen (54.89) - Julie Kepp Jensen (54.63) - Pernille Blume (53.56). 

Netop Pernille var godt svømmende og er hurtigst videre fra semifinalerne på 50 fri med 24.06. Med den fart er det nok især hos Pernille at den største fremgang for 4x100 fri holdet skal findes. Med forårets udfordringer (skade samt coronainfektion) kan hun formodentlig svømme noget hurtigere end 53.56 om lidt mere end 2 måneder i Tokyo. 

Vi opfordrer fortsat til at følge EM via dansk svømmeunions facebookgruppe svømmesport, live på TV2sport eller via resultater på linket til nyheden her. 

Der er indledende kl. 10 og finaler kl. 18 alle dage frem til og med søndag

Relaterede nyheder
Kommenter nyhed