Nyheder om dansk og international svømning

Dana Vollmer laver comeback

14. juli 2015, AF Jon Langberg

Den amerikanske flysvømmer, og forsvarende olympiske mester og verdensrekordindehaver på 100 fly, Dana Vollmer, indstillede karrieren efter VM i Barcelona 2013, men lavede et comeback ved weekendens LA Invite stævne i Los Angeles.

Vollmer tilbagelagde ved stævnet de 100 fly i tiden 1.00.05 (og 1.00.75 i finalen), og er således et stykke fra tidligere tiders præstationer.

Man skal dog huske at hun kun lige er startet træningen op igen efter for nyligt at være blevet mor. Hun udtalte efter løbet at hun glæder sig til et spændende år med træning, hvilket kun kan tolkes som at hun forsøger sig med en olympisk kvalifikation.

Kommenter nyhed