Nyheder om dansk og international svømning

Cielo sender signal til Magnussen - 21.38 på 50 fri

26. april 2012, AF Thomas Lund

Ved de brasilianske holdmesterskaber (Trofeu Maria Lenk) sendte Cesar Cielo et signal til resten af verden om at han har tænkt sig at genvinde titlen som olympisk mester på 50 fri.

Cielo vandt 50 fri med tiden 21.38 - godt 2/10 bedre end da han blev verdensmester i Shanghai og mindst et niveau bedre end alle andre i verden i år. Landsmanden Bruno Fratus blev nummer to i hurtige 21.76 (21.70 i indledende) mens franske Bousquet, som ikke formåede at kvalificere sig til OL ved de franske udtagelsemesterskaber, blev nummer tre med 21.79. De to sidste tider også tider som ville kunne kæmpe med om OL medaljer. Dermed er signalet sendt til James Magnussen, som i øjeblikket er ramt af en lungeinfektion og har meldt afbud til en træningslejr i Australien, men som dog må regnes som 100 meter specialist frem for 50.

Danske Lotte Friis vandt såvel 200 fri (1.59.65) og 1500 fri (16.11.76) på førstedagen.

På 2.dagen vandt Jeanette Ottesen Gray 50 fri (0.25.06) og løbet umiddelbart efter - 100 fly (58.64)

Stævnet kan følges her.

Relaterede nyheder
Kommenter nyhed