Nyheder om dansk og international svømning

Blogindlæg: Trivselstjek drukner i offentlige vejninger og bølletrænere

15. april 2021, AF Thomas Lund

Disclaimer: Dette blogindlæg anfægter nogle medievinkler på dansk klubsvømning frembragt via Dansk Svømmeunion i medierne onsdag d.14.04. Indlægget anfægter det billede, der er blevet bragt af dansk klubsvøming og dets trænere i medierne. Endvidere anfægtes de konklusioner, der er draget i medierne på rapporten. Undertegnede tager afstand fra enhver form for udskamning af svømmere, og afstand fra offentlige vejning, men vi betvivler i indlægget, at det finder sted i dansk klubsvømning anno 2021 – og dermed kritiserer vi mediernes vinkel, der fremstår som om der stadig er en accept af offentlig vejning. Da nedenstående er holdningsbaseret, er det vigtigt at understrege, at det udelukkende er skribenternes og ikke SwimNews holdninger.

Onsdag, dagen før regeringen skal forhandle yderligere genåbning ramte en række artikler de danske medier om offentlige vejninger i dansk klubsvømning.

Artiklerne tager afsæt i en rapport udfærdiget på baggrund af en undersøgelse udarbejdet af Syddansk Universitet (SDU) om trivsel i dansk elitesvømning. Endvidere baserer det sig på Dansk Svømmeunions kommunikation til og i medierne herom.

Rapporten fra SDU blev bestilt af dansk svømmeunion i januar 2020 – godt en uge inden udgivelsen af kammeradvokatens rapport om undersøgelsen af forholdene i dansk elitesvømning. SwimNews har skrevet en artikel om den i øvrigt rigtig gode og informative rapport fra SDU, der helt sikkert vil styrke arbejdet med svømmeres trivsel i klubmiljøerne. Den kan du finde her

Dette blogindlæg handler om undren over den vinkel Dansk Svømmeunion har valgt i medierne.

Vi vil starte med at gengive alt hvad der kan findes i rapporten, der vedrører sig offentlige vejninger. Det udgør blot et lille afsnit i den 54 sider lange rapport. Det korte afsnit står i rapporten uden sammenhæng til den øvrige undersøgelse af trivsel i dansk elitesvømning, og lyder:

Offentlige vejninger

I alt svarede 30 svømmere at de har oplevet offentlige vejninger i løbet af årene 2019/2020. Disse svar kom fra otte forskellige klubber. Svømmerne som svarede ”ja” til de offentlige vejninger blev bedt om at beskrive, hvordan disse vejninger har påvirket dem. Kommentarerne var meget forskellige. Her er et udvalgt (fra positiv til neutral til negativ) af nogle eksempler som dækker bredt over de forskellige udsagn:

- ”Har overhovedet ikke påvirket mig”

- ”Det har vi selv valgt”

- ”Jeg bliver motiveret”

- ”Det har været sjovt og en meget positiv oplevelse jeg har kunnet bruge til at følge min udvikling”

- ”Den har ikke hjulpet supermeget da det ikke blev taget så seriøst”

- ”Vejningerne har ikke påvirket mig på nogen måde”

- ”Det var valgfrit men alle gjorde det så jeg følte mig lidt presset til at gøre det selvom jeg enlig ikke

havde tænkt mig at gøre det”

- ”Jeg tænker mere over hvad man spiser, hvis jeg ved at jeg skal vejes”

- ”Hader det, det skulle bare overstås”

- ”Har haft det skidt og overvejede at stoppe”

- ”Udstillende

Afsnittet anvendes ikke andre steder i rapporten. Til gengæld skrives følgende i en diskussion om svømmernes hverdag (rapporten side 35):

Ud fra Kammeradvokatens rapport (2020) og de negative omtaler i pressen kunne man få indtrykket at ”der er generelt noget galt i dansk svømmesporten”. Ud fra svømmeres vurdering af deres træningsmiljøer (som dækker over årene 2019 og 2020) kan man sige, at især trivsel og tryghed er de bærende kendetegn i Dansk klubsvømning. Svømmerne føler at de har det godt socialt og at det er et godt sammenholdt i gruppen i dagligdagen. De føler også at de har nogen at snakke med hvis de har personlige eller sportslige problemer. Efter svømmernes bedømmelser får de danske konkurrencesvømmemiljøer generelt gode karakter med henblik på de forskellige kendetegn omhandler gode talentudviklingsmiljøer.

Ovenstående diskussion fra SDU rapporten, er naturligvis ikke en garanti for, at der ikke er forekommet offentlige vejninger men udtrykker at trivsel og tryghed er de bærende kendetegn for dansk klubsvømning. 

Som læser af undersøgelsen fra SDU bør man holde sig for øje, at der primært er tale om året 2019. Indsamlingen af besvarelser startede i januar 2020. Med coronanedlukningen af svømmehallerne blev undersøgelsen sat på pause med 343 besvarelser, mens de sidste 175 besvarelser blev indhentet i efteråret 2020 da svømmehallerne igen var åbne – 2020 var for dansk klubsvømnings vedkommende med meget nedlukning og mange restriktioner.

De adspurgte svømmere er blevet spurgt om hvorvidt de har oplevet offentlig vejning i deres træningsmiljø i 2019 eller 2020. Herudover hvordan de offentlige vejninger har påvirket dem? Der er ingen andre spørgsmål relateret til offentlig vejning i rapporten.

Det kan man selvfølgelig kun vide hvis man kan erindre spørgsmålene i spørgeskemaet, der desværre ikke fremgår af rapporten.

2019 er året hvor DRs dokumentar ”stjerner under overfladen” fyldte det danske mediebillede i april måned. Det er altså kalenderåret, hvor dansk svømning går igennem en mediestorm, og hvor offentlig vejning bliver omdrejningspunktet i mediebilledet.

Fokus var på landsholdsniveau i DRs dokumentar i April 2019. I den senere kammeradvokatrapport ligeså, men det er da overvejende sandsynligt, at der fandt offentlig vejning sted i klubmiljøer i 2019. Om det reelt lige er så mange som de 8 klubmiljøer som rapporten fra Syddansk universitets undersøgelse indikerer, ja det er et godt spørgsmål.

Hvad er egentlig en offentlig vejning?  Det er ikke defineret i SDU spørgeskemaet, som svømmerne har svaret på. Ligesom det er uklart hvad en ”oplevelse” dækker over. Det er metodisk problematisk, men offentlig vejning var på den anden side heller ikke en del af opgavebeskrivelsen for SDU-rapporten. Med de også positive udsagn i relation til offentlige vejninger, der fremgår fra besvarelserne ovenfor kunne man godt få den tanke at det ikke er alle svømmere der har tolket ”offentlig vejning” ens i deres besvarelse

Hvis vi ser på aldersfordelingen, på dem der har besvaret undersøgelsen, er der en stor repræsentation af piger i alderen 14-15 år. De udgør 154 af de 518 besvarelser– altså godt 30% af besvarelserne. I alt er 408 (78%) ud af de 518 besvarelser udført af svømmere under 18 år.

Spørgsmålet er om en svømmer på 27 år forstår det samme ved en offentlig vejning som de mange 14-15 årige, der indgik i undersøgelsen, uden yderligere definition eller kvalificering i spørgeskemaet?  

Det er metodisk problematisk, men skyldes måske at offentlig vejning ikke er det primære fokus i rapporten. Så meget desto mere, er det ærgerligt for dansk svømnings billede i samfundet, at det er ”offentlige vejninger”, der er den primære vinkel i medierne og hos Dansk Svømmeunion.

Til trods for at der er tale om spørgeskema besvarelser omhandlende episoder fra primært 2019, måske fra før svømmesagen, samt 2020, så skrev medierne i går noget andet. – DR skrev at offentlige vejninger tilsyneladende ikke var en saga blot og hos TV2 , under overskriften "direktøren slår i bordet efter ny svømmerapport", skriver man at der de seneste 2 år er foregået offentlige vejninger i hver 5. svømmeklub. Det er godt nok noget af et postulat og naturligvis ikke fremmende for dansk svømning i omverdenens billede.

Politiken skriver at der fortsat er svømmere der udsættes for offentlige vejninger, hvilket naturligvis kan være rigtigt. Det må stå for Politikens regning – rapporten kan, som nævnt, kun sige noget om undersøgelseperioden.

Vi tror der er god grund til at antage at alle danske svømmeklubber har fattet pointen henover DRs dokumentarer og de løbende opfølgninger, der fulgte i medier samt Dansk Svømmeunions tiltag på området siden "Stjernerne under overfladen" 22 april 2019.

Det må man selvfølgelig sætte en ny undersøgelse i gang for at finde ud af. Men man skal da godt nok være på månen som såvel klubtræner eller klubleder for at reelt lave offentlige vejninger som de f.eks. blev beskrevet i kammeradvokatens rapport. Det virker ganske usandsynligt at det skulle foregå i 2021.

I vores øjne er det snarere en fornærmelse af trænere og klublederes intelligens, integritet og ordentlighed, - end det er sandsynligt, at de offentlige vejninger ikke er stoppet med de seneste års indsatser.

Som Merete Riisager udtaler, så ”slår hun nu i bordet” for det er hendes opgave som ledende figur at slå i bordet. Uden at være eksperter på unionens processer vil vi mene, at Merete er bestyrelsens forlængede arm frem for at have ledelsesansvar for de enkelte klubmiljøer.

Det må i sidste ende være det enkelte klubmiljøs opgave og ansvar at korrigere hvis der er begået fejl. Hvis der er tale om 8 klubmiljøer og der ikke er nogle miljøer i unionsregi involveret, er det svært at se direktørens behov for at slå ned ad.

Det virker som et behov for at smide klubmiljøerne under bussen i medierne, når direktør Merete Riisager udtaler:

Jeg kan selvfølgelig ikke stå på bassinkanten ved hver eneste træning, uanset om det er i Nordjylland eller Sønderjylland, men jeg kan sende et meget klart og utvetydigt signal til klubberne om, at det her skal høre op. Så det regner jeg med, man efterlever. Vi har alle sammen en interesse i, at konkurrencesvømning er et godt sted at være. TV2

Hun kunne i stedet have valgt at udtale: "med de initiativer der er foretaget de seneste 2 år der er vi/jeg sikker på at det her har rettet sig. Der er siden DRs dokumentar lavet mange initiativer fra Dansk Svømmeunions side. Om der fortsat foregår offentlig vejning i dansk svømning, vil vi naturligvis løbende følge op på i vores trivselsundersøgelser og arbejdet med både klubber og elitemiljøer."  Det kunnet have været lige så rigtigt og ikke skadet dansk svømnings omdømme yderligere end det er i forvejen.

De danske klubber fik også den her fra Merete Riisager:
De offentlige vejninger skal bare høre op. Der er slet ikke nogen gode eller faglige grunde til at fortsætte med det. Det er et levn fra fortiden. Så min forventning er, at klubberne stopper den praksis, og at vi ikke kommer til at se det i en fremtidig undersøgelse omkring trivsel i konkurrencesvømning. DR

Hvis vi lige holder fast i, at der ikke er belæg for at sige at den praksis eksisterer i dag, i hvert fald ikke med grundlag i rapporten fra SDU som indsamlede data baseret fra januar 2019, hvorfor skal det siges i medierne fra vores unions direktør? 

Er den nye direktør blevet bange for fortiden? Måske fordi hun heller ikke er hjulpet af at ledelsen (bestyrelsen) i Dansk Svømmeunion aldrig fuldt og helt har påtaget sig sit ansvar for svømme-sagen, så en ny ledelse kan komme videre? Og hvorfor nu udelade at omtale forholdene på det nationale træningscenter (NTC)? NTC er også en del af undersøgelsen, og var der problemerne var?

Farvel til bølletrænerne:

Der har også tidligere været bragt debatindlæg i Politiken fra Dansk Svømmeunions direktør, sportschef og landstræner hvor man erklærede at man har gjort op med den autoritære træner, der har fripas til at opføre sig, som han vil, bare resultaterne viser sig på bundlinjen. Et godt debatindlæg i forlængelse af Mie Ø Nielsens karrierestop. Det blev fulgt op af en kronik under overskriften: "Det skal være slut med de grove bølletrænere" af Politikens Rasmus Bech.

Den får desværre betydning i onsdagens Politiken hvor direktør Merete Riisager under overskriften "farvel til bølletrænerne" udtaler:

”Trænerne er omdrejningspunktet for svømmernes karriere, og der kan vi gøre mere for at udbrede forståelsen af den gode træner. Det handler om at han skal være myndig uden at udøve kategorisk magt og skabe ydmygende situationer”.

Det må altså forstås, at der er nogen klubber der skal stoppe med kontrolvejning, ingen nævnt, dermed alle nævnt – og at der er bølletrænere i dansk svømning, ingen nævnt, dermed alle nævnt.

Hvad end man ønskede at have fokus på for at sikre fortsat udvikling af de faglige kvaliteter i den i forvejen veluddannede danske trænerstab, så er det nok næppe fremmende for samarbejdet mellem Dansk Svømmeunion og de danske trænere at skabe en trænerkarikatur, der skulle være en bølle og da særligt ikke i medierne.

Det rammer os alle. Vi skal igen forsvare os over for vores omverden, ligesom vi skulle efter kammeradvokatens rapport. Merete Riisager, prøv du at sige på et forældremøde på dit barns skole i maj 2019 at du er svømmetræner. Eller til dine naboer, hvis børn måske går i den lokale klub. Hvorfor skal det hedde bølletrænere - og hvem er de?

Der er ikke noget i rapporten fra SDU der tyder på, at det er udøvernes opfattelse af deres trænere, at de er bøller. I tabel 6 på side 23, vurderer de deltagende svømmere samlet, at deres trænere har 3. mindst negativ indflydelse på eventuelt stress hos svømmerne ud af 10 mulige stressorer.

Måske Merete er kommet til at skele til Kammeradvokatens rapport fra 2020, der undersøgte forholdene omkring de danske landshold, og har blandet de to rapporter sammen. Hvis nogen skulle have misset forskellen, så er det hos Kammeradvokaten at Dansk Svømmeunions egne, daværende og udvalgte landstrænere beskrives som bølletrænere. Læs rapporten her - rapport .

Merete Riisager udtaler i øvrigt om SDUs rapport:

Det er rigtig godt, fordi vi nu kan reagere på baggrund af viden i stedet for fornemmelser, så det er det, vi gør

Vi vil mene at Dansk Svømmeunions direktørs seneste udtalelser i medierne netop er baseret på fornemmelser frem for fakta. Det er sket en drejning af indholdet i SDUs rapport, for at få den til at omhandle offentlig vejning, der samtidig er endt med at give både klubber og deres ”bølletrænere” en tur under bussen.

Den tur var ikke nødvendig, og kommer i en situation, hvor Dansk Svømmeunions medlemsklubber kæmper for at komme igennem svømmehallernes fortsatte nedlukning – og med at fastholde medlemmer.

Kim Dietrichsen Cheftræner A6                      Thomas Lund Cheftræner VG17

Kommenter nyhed