Nyheder om dansk og international svømning

Australien forbyder brug af sovemedicin

23. marts 2014, AF Jon Langberg

Brugen af sovemedicin har været et meget varmt emne i australsk sport siden 2012, hvor den Australske Olympiske Komité vedtog at forbyde sovemedicin under fremtidige Olympiske Lege.

Især stoffet Stillnox har fået meget opmærksomhed efter Grant Hackett indrømmede at have brugt stoffet gennem sin karriere til at sove under intensive konkurrencer, samt efterfølgende blive afhængig af stoffet.

Efter Grant Hacketts historie kom hvad der mange steder bliver omtalt som "The Stillnox Six", som var de seks medlemmer af den australske 4x100 fri holdkap ved OL i London, som indrømmede at have brugt stoffet i stedet for alkohol til at få dem til at stå bedre sammen.

Swimming Australia har taget konsekvensen af problemerne og har lavet et forbud mod brug af al sovemedicin for australske svømmere. Forbundet vil samtidigt påbegynde en række studier sammen med Australian Institute of Sport, hvor de vil afdække andre måder at opnå bedre søvn under stævner og træningslejre. 

Man undersøger blandt andet brugen af elektronik, temperatur og mørke i det rum der soves i.

Kommenter nyhed