Nr. 1 på verdensranglisten
Vinder ved Golden Lanes circuit
Guld ved Danish Open
Dansk Holdmester
Fransk mester.
Jeg har nu boet i Nice i et halvt år. Og jeg er stadig helt vild med byen, træningen, maden, varmen og mine franske venner.
Jeg er vild med mit liv lige nu.
Udover det at bo i andet land, og med ny træner er den første del af året forløbet meget anderledes end de foregående 4 år.
Jeg har i kun været på træningslejr en gang, kun svømmet stævner på hjemmebane, dvs Frankrig og Danmark, jeg ikke rejst ret meget dette år.
Det har været anderledes, men dejligt.
Jeg har haft tid til venner både her og i Danmark, haft tid til at lære fransk, tid til at eksperimentere i køkkenet, kort sagt fået mere ro i mit liv.
Dermed ikke sagt det er ikke er hårdt, på nuværende tidspunkt af sæsonen træner jeg alle ugens dage, i alt 12 vand pas om ugen og de er alle super hårde.
Men tilbage til starten af 2013
DR Sport 2012
I år havde jeg heldigvis mulighed for at deltage den aften, hvor der altid er garanti for spænding, god underholdning, fest og gensyn med gode venner i sportens verden.
Og i år var ingen undtagelse, en super dejlig aften.
Næste morgen stod den på træning i Herning svømmehal.
Jeg var nødt til at passe min træning og svømmeklubben havde stillet en bane til min disposition, bagefter var det et arrangement hvor jeg svarede på spørgsmål og skrev autografer.
Det er altid sjovt at være ude i klubberne, tale med de unge svømmere og mærke deres energi, glæde og engagement.

Nemo
På vej hjem fra Herning var jeg et smut i Assens hvor jeg hentede Nemo, en dejlig perser killing som skulle med hjem til Nice.

Golden Lanes
Er en international stævneserie, målet for den enkelte er at vinde GULD i samme disciplin ved alle stævnerne.
Frankrigs svar på atletikkens "Golden League", hovedgevinsten er desværre ikke en guldbarre, så store penge er der ikke i international top svømning.
Første afsnit blev afholdt i Sarcelles, weekenden efter en god lang juleferie, jeg vandt 2 guld, OK tider i begge mine løb.
To uger senere var vi på hjemmebane i Nice. Min optakt var ikke optimal, jeg havde ligget i sengen med influenza til dagen før stævne start.
Men i vandet ville jeg, jeg ville kæmpe for min chance for en del af hovedpræmien.
Det gik som det skulle, guld på 1500m fri og 2 sølvmedaljer, tiderne taler vi ikke om.
Jeg var stadig med i kampen.
Tredje runde blev svømmet i Amiens.
Mit mål var GULD på 1500m, og det fik, nu var det blot et spørgsmål hvor mange andre jeg skulle dele præmiesummen med. Det blev en intens weekend, masser af spænding, tætte løb og super resultater.
Mit var et af dem. Verdens hurtigste 1500m i år, faktisk har ingen i verden svømmet hurtigere siden VM finalen i 2011 (hvor jeg vandt GULD).
Mit udlæg på 800m var den næst hurtigste tid i verden i år, så jeg var superglad.
Den weekend blev jeg virkelig bekræftet i, at jeg har truffet de rigtige valg for denne sæson :o)
Vi var 8 svømmere der fik del i præmiesummen, heraf 3 fra Nice.

Pernille rejser hjem
Og pengene har jeg i den grad brug for.
Et par uger inden havde Pernille besluttet sig for at rejse tilbage til Danmark.
Hun synes aldrig rigtig hun faldt til i Nice, og da der blev ansat en ny NTC træner rejste hun hjem.
Udover det selvfølgelig var kedeligt hun rejste har det også efterladt mig med dobbelt husleje i Nice, og jeg har stadig min lejlighed i Vanløse så præmien lukkede et hul.
Her er lidt mere stille hernede nu, men Nemo holder mig med selskab og heldigvis har jeg mine franske venner og jeg har mødt andre dansker der bor her.

Træningslejr
Mellem anden og tredje runde af Golden Lanes var vi 2 uger på træningslejr i Pretoria i Sydafrika.
Varme og sol, super træning, dejlige omgivelser, safari og besøg i løvepark, 2 dejlige uger..

Danish Open
I slutningen af marts var jeg hjemme i København.
Jeg skulle svømme ved Danish Open, hvor jeg og de øvrige elite svømmeren i Danmark skulle forsøge at kvalificere os til VM i Barcelona og til europæiske junior mesterskaber. For mig gik alt som planlagt.
Sæson bedste i 400m og 800m fri og langt under krav tiderne til VM.

Hjemme !!!!!!
Det er altid dejligt at være hjemme. Udover 2 gange daglig træning stod den på Påske med familien, cafe tur med mine veninder, hyggemiddage og så lige lidt events.
Jeg var jeg inviteret til Danske DeeJay Awards hvor jeg overrakte en pris og til premieren på "Shrek" hvor blandt andet min kammerat fra de glade "Vild med dans" dage Silas medvirkede.
Jeg nød mine uger herhjemme, selvom det var frustrerende at sidde i København da jeg fik en melding fra Nice om at der havde været indbrud i min lejlighed.

Danske holdmesterskaber
Sigma har vundet medalje de sidste 13 år, heraf 6 guld, men det er 3 år siden vi sidst fik guld., så vi var rigtig sat op. I år skulle det være.
Kampen om guldet skulle stå mellem de forsvarende mestre fra Esbjerg, Ålborg svømmeklub og os.
Det blev en spændende og meget tæt kamp.
Mesterskabet blev først afgjort i sidste løb 4x100m fri for kvinder.
VI VANDT - GULD TIL SIGMA.
Om vi var glade da vi som "Snobberne fra Nordsjælland" fik medaljer, mon ikke !!!!!
Personligt havde jeg et kanon stævne, og jeg er specielt glad for min tid på 800 m. Under et sekund fra min SØLV tid fra VM i december. Det selvom det var mit 6 løb i en hård weekend, i et løb hvor jeg var "knap" så presset af konkurrenter som ved VM.

Franske mesterskaber
Kl. 7 næste morgen sad jeg i et fly til Paris, hvorfra jeg rejste videre til Rennes.
8 timer senere og uden min bagage mødte jeg mine franske holdkammerater.
Jeg følte mig efterhånden rigtig brugt.
Fjerde hårde stævne på 4 uger.
En lang rejse.
Mange spekulationer om hvordan min lejlighed så ud og hvad der var stjålet ..
Og nu en bortkommet kuffert, jeg måtte låne alt af mine holdkammerater de første dage
Jeg svømmede 400m på førstedagen, i en ret langsom tid.
Så min træner og jeg aftalte, at jeg skulle droppe nogle løb, bruge et par dage på at restituere mig og så fokusere på 1500m den sidste dag.
Og det var en god plan da jeg i finalen svømmende den næst hurtigste tid i verden i år, jeg har selv den hurtigste :-))).
Det tyder godt her 3 måneder inden jeg skal forsvare min guldmedalje fra VM i Shanghai.

Hjemme igen
Jeg har nu været hjemme i Nice en måned.
Træningen forløber planmæssigt frem mod VM i Barcelona.
Jeg bruger det meste af min fritid på at lære byen og området at kende.
Og heldigvis får jeg tit besøg fra Danmark, både af venner og familie.

Men også pressen kommer jævnligt forbi.
"Se og hør", "Her og nu", "on-sport", "Kanalsport" og "DR1" har alle været i Nice for at skrive artikler og lave tv udsendelser om "mit nye liv".
Og hvis I ikke fik set DR´s super udsendelse "Essendrop og eliten" så er chancen her.
http://www.dr.dk/tv/se/essendrop-eliten/essendrop-eliten-6

De kommende måneder frem mod VM er der stævner i Monte Carlo, Rom og DM i København,.
Midt i juli rejser jeg sammen med de andre danske VM svømmere på træningslejr i Spanien.
Søndag den 28. juli starter VM.
Det var alt for denne gang.
Husk i kan følge med i mit liv på
http://lottefriis.net/
Facebook - https://www.facebook.com/pages/Lotte-Friis/53248818974
Twitter - @lottefriis