Nyheder om dansk og international svømning

Lotte Friis: Nyhedsbrev Juli 2016

14 dage til OL i Rio.
Rio bliver mit tredje OL.
Danmark stiller med 15 svømmere til OL.
Vi er 2 fra Gentofte – min klub :-)
.
Jeg føler jeg har forberedt mig så optimalt som det har været muligt. Desværre kunne jeg jo først kunne vende tilbage til Baltimore i slutningen af oktober på grund af visum problemer. Jeg har siden november trænet i min klub NBAC, i en af verdens nok stærkeste distance grupper. 

I februar var jeg på Bermuda på træningslejr med det danske landshold, som det plejer var det dejligt, hyggeligt og inspirerende at være sammen med de andre danske svømmere, som jeg er alt for
lidt sammen med, en super optakt til en spændende sæson.

Læs meget mere i nyhedsbrevet herunder!

Image: 

Lotte Friis: Nyhedsbrev Marts 2016

Her er lidt nyt fra Baltimore, jeg er nu mere end halvt i gennem sæsonen, der er mindre end 5 måneder til det går løs i Rio.

2016 - OL ÅR
NU venter Rio
2015 ikke mit år
Mine forberedelser mod OL går rigtig godt.

Læs hele nyhedsbrevet vedhæftet herunder.
 

Image: 

Lotte Friis: Nyhedsbrev - December 2013

EM i Herning
Baltimore
Fighteren !!

Da det i september 2012 blev offentliggjort, at EM  på kortbane skulle svømmes i Herning i december 2013, syntes jeg at 15 måneder var meget længe at skulle vente på et mit livs helt store oplevelser.

Men tiden er gået hurtigt, vildt hurtigt og nu er det lige pludselig "i morgen", det bliver så fedt, så sjovt, så intenst,  jeg kan slet ikke sætte  ord på hver meget jeg glæder mig til det starter på torsdag.

Baltimore

1. september rejste jeg til Baltimore på et længere træningsophold i klubben North Baltimore Aquatic Club ( NBAC), jeg var meget spændt og spørgsmålene stod i kø i hovedet på mig.

Ville jeg her kunne finde det træningsmiljø der ville gøre det muligt for mig at holde motivationen og gejsten frem til OL i Rio ?

Ville det her være muligt at finde et miljø hvor jeg kunne kombinere træning på højt plan med mit store ønske om at komme i gang med min uddannelse ?

Hvordan ville træningsforholdene være, trænerne, og ikke mindst  det sociale miljø i klubben ?

Og selv om turen derover blev lidt længere og lidt mere dramatisk end forventet da SAS flyet efter 2 timer flyvning måtte vende om og flyve retur til Kastrup, fordi den ene motor holdt op med at fungere, var jeg så klar da jeg 8 timer efter ankomsten til byen stod klar til mit første trænings pas.

Men allerede fra dag 1 følte jeg at dette var et af mit livs bedste beslutninger.
Jeg følte mig med det samme "hjemme".

Træner teamet med Bob Bowman i spidsen er super motiverende,  træningen er benhård, hårdere end jeg nogensinde har prøvet, men selv om trænerne hver dag  presser os til det yderste,  er de samtidig ekstremt motiverende og engagerede i hele tiden at gøre os bedre.

Klubben har rigtig gode faciliteter, såvel indendørs som udendørs 50m bassiner, veludstyrede styrke trænings lokaler og et højt uddannet træner team.

 

Og sidste ikke mindst har jeg det så godt med de øvrige svømmere. Niveauet på holdet er er ekstremt højt. De fleste af os har vundet VM og OL medaljer og alle har svømmet finaler ved store internationale mesterskaber.

Men som gruppe har vi det sjovt, vi støtter hinanden og vi har laver en masse sammen når vi har fri fra bassinet.

 

Endelig vil det her være muligt for at begynde at læse og så gør det mit liv så meget nemmere og mere overskueligt at jeg taler sproget, i modsætning til i Frankrig.

Danmark

Så da jeg efter  1 måned i Baltimore var et smut hjemme i Danmark var jeg ikke tvivl. NBAC skulle være min nye klub.

Jeg tog hjem fordi jeg for længe siden havde lavet forskellige aftaler. Dels nogle arrangementer med sponsorer, dels nogle foto sessions med en ny sponsor og endelig noget jeg havde glædet mig til i lang tid: TV2's 10 års jubilæum for VILD MED DANS.

Og det var en dejlig aften i Odense hvor 2500 glade gæster festede sammen med dette års modigste dansere. Det var en dag fyldt med stemning og gensyn med en masse dejlige mennesker.

Tilbage i Baltimore

Efter en intens uge i København  sad jeg atter i flyet mod USA. Tilbage i NBAC fortsatte den hårde træning.

En del af de forpligtelser der er for os svømmere på Elite holdet er at vi jævnligt møder op til en træningsaften på nogle af de yngre konkurrence hold. Børnene får mulighed for at stille spørgsmål og bliver i en tidlig alder bevist om hvor langt man kan nå men sin svømning, men også hvad det koster, hvor vigtigt der at holde , at man skal tænke svømning og mål hver dag.

Tjek hætterne på et par vores små piger, allerede her i 2013 har de lært at drømme store drømme , trykt på deres hætter står RIO 2016.

 

HALLOWEEN

Ingen Oktober uden græskar her i USA. Dette er endnu et eksempel hvordan vi hygger her på holdet.

Vi var alle inviteret til græskaraften hvor den enkeltes kreativt blev sat på en prøve. Mine holdkammerater Matt MacClean, Tom Luchinger og jeg synes lige vi ville lave en hilsen til vores fælles sponsor ARENA.

 

DM på kortbane

DM på kortbane i år var ikke et valg, det var et "must" hvis man ønskede at kvalificere sig til EM i Herning. Så medio november gik turen atter til Danmark.

Og DM i år har nok været det mest intense DMK jeg nogensinde har svømmet fordi kravtiderne til EM i  år har været lempet så mange flere kunne kvalificere sig og Danmark  stille med et stort hold når EM skal svømmes på hjemmebane. Og rigtig mange svømmere svømmede godt og Danmarks hold består derfor af 29 svømmere, det er vildt.

Hygge i København

 

På grund af den korte periode der er mellem DM og EM valgte jeg at blive herhjemme, og selvom jeg helst ville have forberedt mig frem mod Herning i min nye klub, har jeg da nydt at vær hjemme.

Jeg har haft mulighed for at være sammen med familie og venner og der har heldigvis også været tid til lidt sjov. Et par biograf premierer, 2 FCK kampe i Parken og endelig var jeg i VILD MED DANS  studiet til finalen, hvor min gamle dansepartner Mads Vad vandt igen. Kæmpe tillykke til Mie og Mads.

Fighteren

I sidste uge udkom så min biografi Fighteren

Den er skrevet i samarbejde med Ole Sønnichsen, og jeg er faktisk ret stolt af den. Den handler om min svømmekarriere, mine medaljer og resultater, om mine succeser. Men ikke mindst handler den om nedturene, om modgangen, om at kæmpe videre når føler man er endt nede i et stort sort hul, om hvordan jeg kom videre efter mit livs store fiasko i London, om  at sætte nye mål, om at gå kompromisløst efter målet, om at turde.

Der har heldigvis været stor interesse  omkring bogen, og håber den kan være en motivation for dem der læser den.

 

EM forberedelser

Lige siden DM har jeg været i hård træning frem mod EM. Dels har jeg trænet på NTC, under landstræner Nick Juba, men jeg har også haft mulighed for adskillige trænings pas i min barndomsklub SIGMA.

Jeg kan blive helt nostalgisk når jeg træner i de samme haller som jeg var i som helt ny konkurrence svømmer. Det var for øvrigt også her jeg trænede da jeg for snart 10 år siden vandt min første EM medalje i Wien. Det kan være det er et godt varsel.

Udover træningen har der været rigtig meget fokus på EM i den hjemlige presse. Der har været utallige pressemøder , reklame spots og besøg i TV studier. Men det er det fede ved at vi skal have DM herhjemme der er så meget fokus på stævnet. Og det er vi ikke vant til i svømning.

EM i Herning

Det bliver stort.
Det bliver vildt spænende.
Det bliver intenst.

Jeg glæder mig så meget til for første gang at være på hjemmebane til et internationalt stævne.Glæder mig til at det er MIG publikum støtter, mig de råber og hujer af.

Jeg tror Danmark får et super EM. Det bliver ihvertfald et stævne vi deltagere ALDRIG glemmer.

EM i år er det stærkeste EM der nogensinde har været holdt.  Alle de kvindelige topsvømmere fra  Europa er der og næsten alle herrerne. Det bliver nogle gigantiske fights i løbet af de 4 dage.

Mit personlige mål er medalje og nogle gode tider.

Det var alt for denne gang.

Husk i kan følge med i mit liv på:

Min hjemmeside http://lottefriis.net/
Facebook https://www.facebook.com/pages/Lotte-Friis/53248818974
Twitter -    @lottefriis

Lotte

Image: 

Lotte Friis: Nyhedsbrev - September 2013

Europa Rekord
2 VM medaljer
Christiansborg Rundt
Næste mål - EM på hjemmebane i Herning
OL i Rio - et mål !!

Efter et VM der gik så meget bedre end jeg i min vildeste fantasi havde drømt om, har jeg igen-igen
ændret i mine planer, jeg drømmer nye drømme, jeg prøver mig selv af på nye områder, jeg sætter
mig nye mål, er rejst til Baltimore, kort sagt jeg har udfordret mig selv !

Læs resten af nyhedsbrevet i den vedhæftede fil!

Image: 

Lotte Friis: Nyhedsbrev - Maj 2013

Nr. 1 på verdensranglisten
Vinder ved Golden Lanes circuit
Guld ved Danish Open
Dansk Holdmester
Fransk mester.

Jeg har nu boet i Nice i et halvt år. Og jeg er stadig helt vild med byen, træningen, maden, varmen og mine franske venner.

Jeg er vild med mit liv lige nu.

Udover det at bo i andet land,  og med ny træner er den første del af året  forløbet meget anderledes end de foregående 4 år.

Jeg har i kun været på træningslejr en gang, kun svømmet stævner på hjemmebane, dvs Frankrig og Danmark, jeg ikke rejst ret meget dette år.
Det har været anderledes, men dejligt.
Jeg har haft tid til venner både her og i Danmark, haft tid til at lære fransk, tid til at eksperimentere i   køkkenet, kort sagt fået mere ro i mit liv.
Dermed ikke sagt det er ikke er hårdt, på nuværende tidspunkt af sæsonen træner jeg alle ugens dage, i alt 12 vand pas om ugen og de er alle super hårde.
Men tilbage til starten af 2013

DR Sport 2012

I år havde jeg heldigvis mulighed for at deltage den aften, hvor der altid er garanti for spænding, god underholdning, fest og gensyn med gode venner i sportens verden.
Og i år var ingen undtagelse, en super dejlig aften.
Næste morgen stod den på træning i Herning svømmehal.
Jeg var nødt til at passe min træning og svømmeklubben havde stillet en bane til min disposition, bagefter var det et arrangement hvor jeg svarede på spørgsmål og skrev autografer.
Det er altid sjovt at være ude i klubberne, tale med de unge svømmere og mærke deres energi, glæde og engagement.

  

Nemo

På vej hjem fra Herning var jeg et smut i Assens hvor jeg hentede Nemo, en dejlig perser killing som skulle med hjem til Nice.

 

Golden Lanes

Er en international stævneserie, målet for den enkelte er at vinde  GULD i samme disciplin ved alle stævnerne.
Frankrigs svar på atletikkens "Golden League", hovedgevinsten er desværre ikke en guldbarre, så store penge er der ikke i international top svømning.
Første afsnit blev afholdt i Sarcelles, weekenden efter en god lang juleferie, jeg vandt 2 guld, OK tider i begge mine løb.

To uger senere var vi på  hjemmebane i Nice. Min optakt var ikke optimal, jeg havde ligget i sengen med influenza til dagen før stævne start.
Men i vandet ville jeg, jeg ville kæmpe for min chance for en del af hovedpræmien.
Det gik som det skulle, guld på 1500m fri og 2 sølvmedaljer, tiderne taler vi ikke om.
Jeg  var stadig med i kampen.

Tredje runde blev svømmet i Amiens.

Mit mål var GULD på 1500m, og det fik, nu var det blot et spørgsmål hvor mange andre jeg skulle dele præmiesummen med.  Det blev en intens weekend, masser af spænding, tætte løb og super resultater.

Mit var et af dem. Verdens hurtigste 1500m i  år, faktisk har ingen i verden svømmet hurtigere siden VM finalen i 2011 (hvor jeg vandt GULD).

Mit udlæg på 800m var den næst hurtigste tid i verden i år,  så jeg var superglad.
Den weekend blev jeg virkelig bekræftet i, at jeg har truffet de rigtige valg for denne sæson  :o)
Vi var 8 svømmere der fik del i præmiesummen, heraf 3 fra Nice.

 

Pernille rejser hjem

Og pengene har jeg i den grad brug for.

Et par uger inden havde Pernille besluttet sig for at rejse tilbage til Danmark.

Hun synes aldrig rigtig hun faldt til i Nice, og da der blev ansat en ny NTC træner rejste hun hjem.

Udover det selvfølgelig var kedeligt hun rejste har det også efterladt mig med dobbelt husleje i Nice, og jeg har stadig min lejlighed i Vanløse så præmien lukkede et hul.

Her er lidt mere stille hernede nu, men Nemo holder mig med selskab og heldigvis har jeg mine franske venner og jeg har mødt andre dansker der bor her.

 

Træningslejr

Mellem anden og tredje runde af Golden Lanes var vi 2 uger på træningslejr i Pretoria i Sydafrika.

Varme og sol, super træning, dejlige omgivelser, safari og besøg i løvepark, 2 dejlige uger..  

 

Danish Open

I slutningen af marts var jeg hjemme i København.
Jeg skulle svømme ved Danish Open, hvor jeg og de øvrige elite svømmeren i Danmark skulle forsøge at kvalificere os til VM i Barcelona og til europæiske junior mesterskaber. For mig gik alt som planlagt.

Sæson bedste i 400m og 800m fri og langt under krav tiderne til VM.

Hjemme !!!!!!

Det er altid dejligt at være hjemme. Udover 2 gange daglig træning stod den på Påske med familien, cafe tur med mine veninder, hyggemiddage og så lige lidt events.

Jeg var jeg inviteret til Danske DeeJay Awards hvor jeg overrakte en pris og  til premieren på "Shrek" hvor blandt andet min kammerat fra de glade "Vild med dans" dage Silas medvirkede.

Jeg nød mine uger herhjemme, selvom det var frustrerende at sidde i København da jeg fik en melding fra Nice om at der havde været indbrud i min lejlighed.

 

Danske holdmesterskaber

Sigma har vundet medalje de sidste 13 år, heraf 6 guld, men det er 3 år siden vi sidst fik guld., så vi var rigtig sat op. I år skulle det være.

Kampen om guldet skulle stå mellem de forsvarende mestre fra Esbjerg,  Ålborg svømmeklub og os.
Det blev en spændende og meget tæt kamp.

Mesterskabet blev først afgjort i sidste løb 4x100m fri for kvinder.

VI VANDT - GULD TIL SIGMA.

Om vi var glade da vi som "Snobberne fra Nordsjælland" fik medaljer, mon ikke !!!!!

Personligt havde jeg et kanon stævne, og jeg er specielt glad for min tid på 800 m. Under et sekund fra min SØLV tid fra VM i december. Det selvom det var mit 6 løb i en hård weekend, i et løb hvor  jeg var "knap" så presset af konkurrenter som ved VM.

 

Franske mesterskaber

Kl.  7 næste morgen sad jeg i et fly til Paris, hvorfra jeg rejste videre til Rennes.
8 timer senere og uden min bagage mødte jeg mine franske  holdkammerater.
Jeg følte mig efterhånden rigtig brugt.
Fjerde hårde stævne på 4 uger.
En lang rejse.

Mange spekulationer om hvordan min lejlighed så ud og hvad der var stjålet ..
Og nu en bortkommet kuffert, jeg måtte låne alt af mine holdkammerater de første dage
Jeg svømmede 400m på førstedagen, i en ret langsom tid.

Så min træner og jeg aftalte,  at jeg skulle droppe nogle løb, bruge et par dage på at restituere mig og så fokusere på 1500m den sidste dag.

Og det var en god plan da jeg i  finalen svømmende den næst hurtigste tid i verden i år, jeg har selv den hurtigste :-))).

Det tyder godt her 3 måneder inden jeg skal forsvare min guldmedalje fra VM i Shanghai.

 

Hjemme igen

Jeg har nu været hjemme i Nice en måned.
Træningen forløber planmæssigt frem mod VM i Barcelona.
Jeg bruger det meste af min fritid  på at lære byen og området at kende.
Og heldigvis får jeg tit besøg fra Danmark, både af venner og familie.

 

 

Men også pressen kommer jævnligt forbi. 

"Se og hør", "Her og nu", "on-sport", "Kanalsport" og "DR1" har alle været i Nice for at skrive artikler og lave tv udsendelser om "mit nye liv".

Og hvis I ikke fik set DR´s  super udsendelse "Essendrop og eliten"  så er chancen her.

http://www.dr.dk/tv/se/essendrop-eliten/essendrop-eliten-6

De kommende måneder frem mod VM er der stævner i Monte Carlo, Rom og DM i København,.
Midt i juli rejser jeg sammen med de andre danske VM svømmere på træningslejr i Spanien.
Søndag den 28. juli starter VM.

Det var alt for denne gang.

Husk i kan følge med i mit liv på

http://lottefriis.net/
Facebook  -  https://www.facebook.com/pages/Lotte-Friis/53248818974
Twitter -    @lottefriis

Image: 

Lotte Friis: Nyhedsbrev - Januar 2013

September 2012
Mit livs mål var blevet mit livs mareridt
Min lyst til at svømme var væk
Mit humør var væk

Jeg ville gerne vise verden at jeg var bedre end ved OL, jeg ville gerne have hævn, men hvad var målet, orkede jeg kampen, "gad" jeg mere ?
Skulle jeg tage på et planlagt træningsophold i Australien, skulle jeg blive hjemme, holde pause eller helt stoppe ?

I august og september måned stod spørgsmålene i kø i mit hoved. Morgen, middag og aften , jeg sov dårligt, jeg var frustreret, usikker og irritabel, jeg slappede aldrig helt af. Jeg lagde planer, ændrede mine planer, ændrede endnu en gang i planerne, gik til træning af pligt absolut ikke af lyst, jeg talte og drømte om VM i 2013, men jeg var usikker på om jeg overhovedet blev ved så længe.

Men 10 dages træningsophold hos en god veninde fik skubbet til mit liv. Da jeg tog af sted var jeg så småt ved at få sat ord på mine drømme, få sat nye mål og i det spændende, meget elitære og konkurrence prægede træningsmiljø i Nice genfandt jeg det jeg havde manglet, glæden og lysten til at svømme.

Så da jeg dagen efter hjemkomsten vågnede op i min seng vidste jeg, at den søndag var den første dag i mit nye liv. Jeg ville takke ja til tilbuddet fra "Olympic Nice Natation" om at blive en del af deres Elite Team. Jeg ville flytte til Nice. Jeg ville arbejde på at blive glad igen.

Da jeg først havde truffet beslutningen var det nemt, nu var det jo bare planlægning, finde et sted at bo, skulle jeg flyve eller køre til Nice, pakning af kufferter, og så lige et par World Cup stævner i Stockholm og Berlin.

Og så var der alligevel en enkelt samtale som jeg frygtede, som jeg vidste hverken ville være nem eller sjov, som jeg vidste ville gøre mig ked af det.
At skulle fortælle min træner at jeg rejste.
Paulus og jeg har haft 4 fantastiske år.
Vi har sammen vundet 2 VM guld, 2 VM sølv og masser af EM medaljer og jeg har sat Verdensrekord.
Vi har kæmpet for OL drømmen.
Paulus har betydet så meget for mig.
Og det var ikke nemt.

Playitas

Selvom det var hårdt at komme i gang med træningen efter min lange ferie så jeg rigtig meget frem til sæsonens første træningslejr. Jeg skulle nemlig af sted sammen med min familie. Denne kombinerede ferie / træningstur gik til Playitas på Fuerteventura. Playitas er bare det bedste sted at kombinere sport og ferie for alle aldersgrupper, dejlige lejligheder, flotte omgivelser, lækre restauranter og super sportsfaciliteter. Jeg trænede 2 gange om dagen, svømning, fitness, løb og styrketræning. Vi badede, spillede minigolf, tennis og hyggede.

World Cup.

5 uger efter sæson start stod jeg for første gang siden London på startskamlen, ved World Cup i Stockholm. Jeg vandt et par medaljer, tiderne bar præg af det var tidligt på sæsonen, men det der var vigtigt for mig var, at jeg havde lyst til at være der, at jeg nød at konkurrere.

Weekenden efter deltog jeg ved World Cup i Berlin - Lidt bedre tider end ugen før.

Nice

Så snart sidste løb var svømmet startede turen mod Nice. Min klubkammerat fra SIGMA, Pernille, har ligesom jeg valgt at træne i Nice denne sæson. Turen forløb godt og 24 timer efter starten fra Berlin kørte vi op foran vores nye hjem 25 km udenfor Nice. Vi havde lejet et par værelser i et hus hvor der bor 3 andre svømmere fra klubben.

Vi er faldet godt til i klubben, nyder den hårde og meget konkurrence prægede træning der er i en klub, hvor der på holdet blandt andet svømmer to individuelle olympiske mestre, en individuel verdensmester, en olympisk medaljevinder, en olympisk finalist, og andre top svømmere. Straks efter vi var kommet derned gik vi på jagt efter en lejlighed i selve Nice.

Franske Mesterskaber

Midt i november var der franske mesterskaber i Angers. Og jeg må konstatere at der er kæmpe forskel på Danske og Franske mesterskaber. Medie dækningen i Frankrig er massiv, der er masser af tilskuere og en meget intens og spændende stemning i hallen under samtlige løb hver dag. Og så er der et meget højt niveau i næsten alle løbene. At der så lige blev sat 2 verdens- og 1 europarekord gjorde ikke stemningen dårligere. Jeg svømmede 200m, 400m og 800m fri ved stævnet. Tiderne viste en fin udvikling i forhold til World Cup 4 uger før.

Europæiske kortbanemesterskaber.

Få dage efter startede EM i Chartres. Det er ikke mit bedste EM - Tiderne måtte godt have været lidt hurtigere, men igen, kun 10 uger efter en lang ferie var de OK , jeg er bare gennem årerne blevet lidt forvent med at svømme nogle rigtig hurtige tider ved EM. Og medaljerne fejlede ikke noget guld på 800m fri, for 4. gang, og sølv på 400m.

Ny lejlighed

Tilbage i Nice måtte jeg i gang med pakning og indkøb af møbler for 1. december flyttede Pernille og jeg ind i vores nye lejlighed. Kun 200 m fra svømmehallen har vi lejet os ind i en dejlig 3 værelses lejlighed. Og selvom jeg er helt vild med livet i Frankrig så er det godt nok tungt og besværligt at få bankkonto, internet, telefon nr. mv. Så jeg har lært en masse, også at vise tålmodighed.

VM på kortbane

Vi havde kun lige fået leveret de sidste møbler inden turen igen gik til lufthavnen. Målet var Istanbul hvor der blev svømmet VM på kortbane. En medalje fra kortbane VM er det eneste der har manglet i min samling. Og sådan en fik jeg, sølv på 800m.

Så medaljesamlingen er komplet, jeg har nu vundet medaljer ved:

  • OL
  • VM på langbane og kortbane
  • EM på langbane og kortbane

Det er jeg vist eneste dansker der kan "prale" af, indtil videre. ... Lidt sejt :-)

Jul

Julen og nytåret tilbragte jeg i Danmark. I år var meget speciel, Jeg har altid været en jule freak, elsker at pynte op, glæder mig som et barn til juleaften. Også selvom jeg de sidste 10 år har været af sted til stævner det meste af december. Men jeg har konstateret, at det føles anderledes og om muligt endnu hyggeligere at komme hjem til Danmark for at holde jul når man kommer fra sit hjem i udlandet end når man bare kommer fra et stævne.

2012 er slut

Det mest turbulente år i mit liv.
Det mest skuffende år i mit liv.
Men nok også det år jeg har lært mest om mig selv, noget jeg forhåbentlig kan få glæde af og bruge resten at mit liv.

Nu venter 2013

Et spænende år med en masse udfordringer.
Et år hvor jeg skal lære min nye by at kende
Et år hvor jeg vil prøve at vise verden at jeg er bedre end det jeg viste i London,.
Et år vi for første gang skal svømme på hjemme bane ved et stort mesterskab, EM i Herning til december det bliver stort.
Et år hvor .... ?

Tak for al hjælpen og støtten i 2012, uden den var jeg ikke hvor jeg er idag.

I kan altid tjekke
min hjemmeside - www.lottefriis.net eller
Facebook - http://www.facebook.com/#!/pages/Lotte-Friis/53248818974

Lotte

Image: