Nyheder om dansk og international svømning

VM Langbane 2017 - Dag 7 - Indledende

29. juli 2017, AF Jon Langberg

Hermed følger resultaterne fra syvendedagens indledende afsnit af Verdensmesterskaberne på langbane i Budapest, Ungarn. Du kan her følge alle danske resultater, samt alle bemærkelsesværdige internationale resultater. Derudover kan du se hvad det kræver at komme med videre i de forskellige løb.

Med danske øjne kan vi se frem til at se Emilie Beckmann på det primære løb 50 fly samt den danske 4 x 200 fri herrer holdkap - en holdkap der svømmes med følgende opstilling: Anders Lie, Daniel Skaaning, Marcus Krøyer Svendsen samt Sebastian Ovesen.

Der svømmes ved VM Langbane om pladser i semifinalerne på 50+100+200 meter løb, mens der i 400+800+1.500 meter løb svømmes om en plads i finalen.

Du kan finde meget mere info, som sendetider på TV2 Sport/Eurosport, resultater, startlister osv. på vores VM side. Den finder du ved at trykke her.

50 Fri - Damer
Hurtigst videre Sarah Sjöström Sverige 24.08
2. Pernille Blume Danmark 24.32
Sidst videre Rikako Ikee Japan 25.04

Sarah Sjöström svømmede sig hurtigst videre med 24.08, efterfulgt af Pernille Blume, der svømmer sig sikkert videre i andenhurtigste tid på 24.32. Med videre er også Kromowidjojo, vinderen fra den dobbelte distance Simone Manuel, Bronte Campbell og Menghui Zhu.

50 Ryg - Herrer
Hurtigst videre Junya Koga Japan 24.54
Sidst videre I Gede Siman Sudartawa Indonesien 25.17

Med videre er Jiayu Xu, Matt Grevers, Jeremy Stravius og ikke mindst Camille Lacourt.

50 Bryst - Damer
Hurtigst videre Lilly King Storbritannien 29.76
Sidst videre Ran Suo Kina 31.22
17. Rikke Møller Pedersen Danmark 31.29

Alle favoritterne er med videre - inklusiv verdensrekordindehaveren Ruta Meilutyte, vinderen af den dobbelte distance Lilly King, vinderen af 200 meteren Yuliya Efimova og svømmere som Katie Meili, Arianna Castiglioni samt ikke mindst svenske Jennie Johansson.

4 x 100 Fri - Mix
Hurtigst videre Holland 3.23.89
Sidst videre Australien 3.27.49
10. Danmark 3.30.13

Med videre er udover ovenstående USA, Canada, Ungarn, Italien, Japan og Rusland.

Det danske hold endte på en 10. plads med tiden 3.30.13. Holdet bestod af Anders Lie (49.70), Daniel Skaaning (49.87), Signe Bro (54.79) samt Emilie Beckmann (55.77). Anders svømmer 0.33 sekund over sin personlige rekord, men 0.01 sekund hurtigere end han gjorde individuelt. Daniel svømmer et godt løb, stykke under sin personlige rekord med fast start. Signe svømmer langsommere end hun har gjort med fast start og Emilie er knap et sekund langsommere end hun var i finalen på 4 x 100 fri damer.

1.500 Fri - Herrer
Hurtigst videre Mykhailo Romanchuk Ukraine 14.44.11
Sidst videre Sergii Frolov Ukraine 14.59.32
20. Anton Ørskov Ipsen Danmark 15.10.02

Med videre er, udover de to ukrainere, Paltrinieri, Detti, Micka, Wojdak, Christiansen samt Mack Horton.

Anton Ørskov Ipsen svømmede sig en tid der er fem sekunder over sin personlige rekord, og endte på en 20. plads.

Således slut på syvendedagens indledende afsnit. Du kan finde links til startlister, resultater osv. på vores VM side. Aftenens finaleafsnit skydes igang kl. 17.30 dansk tid, og kan følges både her på siden, og på TV2 Sport/Eurosport/FINA TV.

Kommenter nyhed