Nyheder om dansk og international svømning

VM Langbane 2017 - Dag 7 - Finaler

29. juli 2017, AF Jon Langberg

Hermed følger resultaterne fra syvendedagens finaleafsnit af Verdensmesterskaberne på langbane i Budapest, Ungarn. Du kan her følge alle danske resultater, samt alle bemærkelsesværdige internationale resultater. Derudover kan du se hvad det kræver at komme med videre i de forskellige løb.

Med danske øjne kan vi se frem til at se Pernille Blume i 50 fri semifinalerne, som desværre bliver eneste danske løb i aften.

Der svømmes ved VM Langbane om pladser i semifinalerne på 50+100+200 meter løb, mens der i 400+800+1.500 meter løb svømmes om en plads i finalen

Du kan finde meget mere info, som sendetider på TV2 Sport/Eurosport, resultater, startlister osv. på vores VM side. Den finder du ved at trykke her.

50 Fly - Damer - Finale
1. Sarah Sjöström Sverige 24.60 - Mesterskabsrekord
2. Ranomi Kromowidjojo Holland 25.38
3. Farida Osman Egypten 25.39

Sarah Sjöström var fuldstændig overlegen, og vandt løbet med hele 0.78 sekund. Sarah svømmer kun 0.17 sekund fra sin egen verdensrekord, som blev sat udendørs i stærk medvind.

Kromowidjojo får lige præcis hænderne på væggen før egyptiske Osman, der tog den sidste plads i semifinalen foran Barratt og Beckmann.

50 Fri - Herrer - Finale
1. Caeleb Dressel USA 21.15
2. Bruno Fratus Brasilien 21.27
3. Benjamin Proud Storbritannien 21.43

Dressel lavede endnu en af hans fantastiske udlæg, og var klart i front ved 25 meter. Derfra kom resten af feltet tættere og tættere, men der var ingen der nåede at indhente ham. Benjamin Proud tager lige præcis bronzen foran Vladimir Morozov, der tager fjerdepladsen med 21.46 - 0.01 sekund foran Juraszek på femtepladsen. Verdensrekordindehaveren Cesar Cielo Filho, ender på en sidsteplads med 21.83.

200 Ryg - Damer - Finale
1. Emily Seebohm Australien 2.05.68
2. Katinka Hosszu Ungarn 2.05.85
3. Kathleen Baker USA 2.06.48

Emily Seebohm fuldender et flot comeback efter en lang periode med fokus på at komme sig oven på en operation, med et verdensmesterskab på 200 ryg. Hosszu er kun 0.17 sekund efter guldmedaljen, mens Baker tager bronzen.

50 Bryst - Damer - Semifinaler
Hurtigst videre Lilly King USA 29.60
Sidst videre Rachel Nicol Canada 30.49

Lilly King er kun 0.12 sekund fra Meilutytes verdensrekord. Meilutyte er også selv med videre i fjerdehurtigste tid på 30.40. Med videre er bla. Efimova, Meili og Jennie Johansson.

100 Fly - Herrer - Finale
1. Caeleb Dressel USA 49.86
2. Kristof Milak Ungarn 50.62 - Junior verdensrekord
3. Joseph Schooling
James Guy
Singapore
Storbritannien
50.83

Caeleb Dressel er vanvittig her til aften. Ikke lang tid efter hans sejr på 50 fri, stiller hans sig op og smadrer feltet på 100 fly. Ikke nok med at han vinder løbet, men han er kun 0.04 sekund fra Michael Phelps' verdensrekord - sat i en plastikdragt ved VM i Rom 2009.

17 årige Kristof Milak imponerer endnu engang, og sænker junior verdensrekorden med yderligere 0.15 sekund, og tager en overraskende VM sølvmedalje. Den olympiske mester Schooling deler bronzen med James Guy.

50 Fri - Damer - Semifinaler
Hurtigst videre Sarah Sjöström Sverige 23.67 - Verdensrekord
2. Pernille Blume Danmark 24.05 - Dansk rekord
Sidst videre Aliaksandra Herasimenia Hviderusland 24.59

Sarah Sjöström flyver i finalen med en ny verdensrekord på 23.67, som sænker Britta Steffens rekord fra plastik-VM i Rom 2009. Blume svømmer et rigtig flot løb med 24.05, som giver hende bane 5 ved siden af Sjöström i finalen. Kæmpe pres på de to nordiske piger i morgen aften - den ene er verdensrekordindehaver og den anden er forsvarende olympisk mester. Lige efter Blume kommer Simone Manuel, der tabte guldet i Rio til Blume med 0.02 sekund, med 24.12 samt Kromowidjojo med 24.20.

Herudover er Bronte Campbell, Anna Santamans og Xiang Liu med videre.

50 Ryg - Herrer - Semifinaler
Hurtigst videre Camille Lacourt Frankrig 24.30
Sidst videre Jonatan Josef Kopelev Israel 24.84

Med videre er derudover Koga, Grevers, Xu, Ress, Sankovich samt Jeremy Stravius.

800 Fri - Damer - Finale
1. Katie Ledecky USA 8.12.68
2. Bingjie Li Kina 8.15.46
3. Leah Smith USA 8.17.22

Katie Ledecky tager en sikker sejr - dog ikke med den sædvanlige margen. Andenpladsen går til den kun 15 årige kinesiske Bingjie Li, der sænker den asiatiske rekord, og bliver den tredjehurtigste kvinde i verdenshistorien.

Leah Smith tager bronzen foran Mireia Belmonte, der med 8.23.30 var et stykke fra medaljerne.

4 x 100 Fri - Mix - Finale
1. USA 3.19.60 - Verdensrekord
2. Holland 3.21.81
3. Canada 3.23.55

Ganske overlegen sejr til de amerikanske svømmere, der sænker verdensrekorden med fire sekunder. Holdet bestod af Caeleb Dressel (47.22) - kun 0.31 sekund fra verdensrekorden, Nathan Adrian (47.49), Mallory Comerford (52.71) samt Simone Manuel (52.18).

Således slut på syvendedagens finaleafsnit. Du kan finde links til startlister, resultater osv. på vores VM side. Morgendagens indledende afsnit bliver skudt i gang kl. 9.30 dansk tid, og kan følges både her på siden, og på TV2 Sport/Eurosport/FINA TV.

Kommenter nyhed