Nyheder om dansk og international svømning

VM i parasvømning udsat på ubestemt tid

20. september 2017, AF Jon Langberg

Parasport Danmark har netop udsendt en pressemeddelelse om at det forestående VM i parasvømning er blevet udsat på ubestemt tid, grundet tidsdagens jordskælv i Mexico City - hvor mesterskabet skulle være afviklet. Læs mere i nedenstående skrivelse:

VM i parasvømning udsættes

IPC har udskudt VM i parasvømning på ubestemt tid grundet tirsdagens jordskælv i Mexico City. Parasport Danmark bakker op om beslutningen.

For første gang i historien har den Internationale Paralympiske Komité (IPC) måtte udsætte et stort internationalt mesterskab. Mexico City skulle fra 30. september til 6. oktober have vært for VM i parasvømning og VM i styrkeløft, men tirsdagens jordskælv, der har kostet hundredevis af liv og massive ødelæggelser på bygninger og infrastruktur, har nu lavet om på de planer.

- Det er den eneste rigtige beslutning. At gennemføre VM under disse tragiske omstændigheder havde ganske enkelt ikke været muligt, siger Niels Christiansen, direktør i Parasport Danmark.

Fire danske svømmere skulle have deltaget i VM, og de afventer nu, at IPC fastsætter en ny dato og potentielt en ny vært for VM.

Kommenter nyhed