Nyheder om dansk og international svømning

Spiseforstyrrelse ødelagde topsvømmers OL-drøm og kostede karrieren

15. oktober 2017, AF Jon Langberg

Den tidligere landsholds- og NTC-svømmer, Julie Aglund Lauridsen, fortæller i et stort interview med DR, hvordan en spiseforstyrrelse kostede både OL-drøm og hele svømmekarrieren.

Den meget flotte artikel med Julie er utvivlsomt værd at læse - du kan finde linket under nyheden. Hvis du skulle være i tvivl, kan du læse første afsnit herunder:

Svømmelandsholdet er samlet til en træningslejr. Det er blevet tid til frokost, og Julie Aglund Lauridsen samler sig en portion fra buffeten og begynder at spise. Men hendes træner har andre tanker. Han kommer over til hende, fjerner tallerkenen og stiller i stedet et glas vand foran hende.

- Det behøver du ikke, du har nok fedt at tage af, siger han.

Den måbende topsvømmer bliver udstillet foran alle sine holdkammerater.

- Jeg synes for det første, at det var helt vildt ydmygende, for der sad jo også andre og kiggede på. Og jeg kunne jo ikke lade være med at tage det til mig og tænke: ”Er der noget i det? Skal jeg tabe mig?”

Episoden planter et frø i teenageren Julie Aglund Lauridsen. Et frø, som med tiden skulle vokse sig så stort, at det kostede hende karrieren.

Kommenter nyhed