Nyheder om dansk og international svømning

Sigma Swim ansætter nye ansvarlige trænere

2. august 2017, AF Jon Langberg

Sigma Swim har sendt nedenstående pressemeddelelse, omkring ansættelsen af to nye ansvarlige årgangstrænere:

Træneransættelser i det nye Sigma Set up er godt i gang

Lasse Iversen er ansat som ansvarlig træner for de ældste årgangssvømmerne og Ane Andersen som ansvarlig træner for de yngste årgangssvømmere.

I Sigma Swim Birkerød og Sigma Swim Allerød glæder vi os til samarbejdet med vores nye ansvarlige trænere for årgangssvømmerne.

Lasse Iversen er ansat som ansvarlig træner på Sigma 3. På holdet er primært de ældste årgangssvømmere, dvs. drenge årgang 2003-2004 og piger årgang 2004-2005 – fra såvel Sigma Swim Birkerød, som Sigma Swim Allerød.

Lasse kommer fra A6, hvor han har været assistenttræner på A-holdet, daglig træner for B-holdet og ansvarlig for den røde tråd fra moderklubbernes talenthold op i A6. Før stillingen i A6 var Lasse træner i Frederikssund.

Lasse er selv tidligere elitesvømmer, har taget diplomtræneruddannelsen og har en master i virksomhedsstudier og kommunikation, Master of Social Science.

Ane Andersen er ansat som ansvarlig træner på sigma 4. På holdet er primært de yngste årgangssvømmere, dvs. drenge årgang 2005 og piger årgang 2006. Ligesom Sigma 3 er også Sigma 4 et fælles hold med svømmere fra både Sigma Swim Birkerød og Sigma Swim Allerød.

Ane har i de sidste 6 år været ansvarlig træner for Søllerød Svømmeklubs andethold og har netop afsluttet Dansk Svømmeunions diplomtræneruddannelsen.

Ane er 27 år og har selv været konkurrencesvømmer i svømmeklubben Syd. Desuden har Ane deltaget i masterkonkurrencer. Ved siden af svømningen er Ane civilingeniør og har en kandidatgrad i Bygningsdesign - Energidesign fra Danmarks Tekniske Universitet.

Lasse og Ane skal sammen danne det bedste grundlag for udvikling i vores årgangsafdeling. Vi ser frem til en fantastisk sæson med glade svømmere og masser af gode resultater.

Kontakt:

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Klubchef i Sigma Swim Birkerød, Mia Hyldahl (tlf. 21 44 45 90) eller bestyrelsesmedlem i Allerød, Claus Weng (tlf. 30 24 28 75).

Kommenter nyhed