Nyheder om dansk og international svømning

Lyngby ansætter erfaren 2. holdtræner

26. juni 2014, AF Jon Langberg

Lyngby Svømmeklub har netop meddelt at man har ansat Sune Thonesen som ny 2. holdstræner i klubben. Læs meget mere i nedenstående pressemeddelelse fra klubben:

Det er med glæde at Lyngby Svømmeklub nu kan melde ud, at det vil være Sune Thonesen der står ved roret for vores 2. hold, når sæsonen skydes i gang efter sommerferien.

Efter en længere ansættelsesproces med flere kvalificerede kandidater, er valget faldet på Sune, som allerede har haft sin gang i LSK i 9 sæsoner – 3 som svømmer og 6 som træner.

”Den udvikling som klubben er inde i lige nu, kræver en ressource, som mestrer den opgave det er, at give svømmerne de nødvendige kompetencer for at kunne gøre sig i elitesvømning. Her har vi i Sune den helt rette profil, der kan gå ind og gøre en forskel for vores årgangssvømmere. Sunes erfaring sammen med hans store kendskab til LSK, gør at vi i klubben  får en fagligt kompetent, udviklingsorienteret og ekstremt vellidt træner på posten,” siger sportschef i Lyngby Svømmeklub Rune Fjord Marschall. ”Vi får i næste sæson styrket et allerede stærkt team af trænere, der med svømmefaglig og menneskelig udvikling som det primære fokus, kan føre vores voksende skare af konkurrencesvømmere mod en seniorkarriere ” . 

Sune har de sidste to sæsoner været assisent hos elitræner Jason Valentin Christensen, hvilket bidrager til klubbens ønske om at sikre og styrke den røde tråd gennem hele klubben.

Samtidig betyder Sunes farvel til klubbens førstehold, at vi nu allerede er i gang med jagten på den helt rigtige profil til at støtte Jasons arbejde med vores elitesvømmere.

Kommenter nyhed