Nyheder om dansk og international svømning

Kim Skou ny cheftræner i Frederiksværk Svømmeklub

17. september 2017, AF Jon Langberg

Frederiksværk Svømmeklub har offentliggjort at man har ansat Kim Skou som ny cheftræner i klubben. Du kan læse mere i nedenstående skrivelse fra klubben:

Vi kan med glæde meddele, at der er blevet ansat en ny cheftræner for Frederiksværk Svømmeklub! Den 36-årige Kim Skou får primært ansvar for træningen af K1 og K2, men han vil desuden være synlig i arbejdet med de yngste K-svømmere, ligesom han vil have indflydelse på øvrige udvikling af klubben. 

Kim kommer fra Svømmeklubben Triton og har før det været været cheftræner i Hvidovre Svømmeklub - i alt har han 12 års træner-erfaring. 

”Jeg glæder mig meget til at skulle deltage i det spændende projekt det er at udvikle Frederiksværk Svømmeklub. Man har i det seneste år med Karsten i spidsen fået sat skub i mange ting, som det nu bliver min opgave at få gjort færdig og videreudviklet til næste niveau” udtaler Kim Skou.

Vi ønsker Kim velkommen til og glæder os til samarbejdet.

Kommenter nyhed