Nyheder om dansk og international svømning

Gode takter fra de danske svømmere i Antwerpen

7. marts 2017, AF Jon Langberg

En større gruppe danske svømmere - bestående af dels seniorlandsholdet, NTC og en række wild cards - var i weekenden i aktion ved Antwerp Diamond Speedo Cup.

Der var masser af gode takter fra flere af de danske svømmere, i hvad der for flere af dem var sæsonens første langbanestævne.

Specielt Signe Bro flyttede sit niveau til nye højder på langbane - præcis som hun i efteråret gjorde det på kortbane. Hun lavede nye store personlige rekorder på både 50, 100 og 200 fri, med henholdsvis 25.75, 54.64 og 1.59.33. Hendes 100 fri var kun 0.04 sekund fra VM kravtiden.

Du kan finde alle resultater ved at følge linket i bunden af nyheden.

Mandag og tirsdag har efterfølgende stået på analyse af alle løbene fra stævnet, samt analyser af teknik, starter og vendinger i det moderne anlæg i Antwerpen.

NTC svømmerne drager nu til stævne i Edinburgh, mens de øvrige svømmere drager hjem til deres respektive træningsmiljøer.

Kommenter nyhed