Nyheder om dansk og international svømning

Europæiske Junior Mesterskaber 2016 - Dag 3

8. juli 2016, AF Swimnews.dk

Tredjedagen ved de Europæiske Junior Mesterskaber bød på en masse dansk svømning. I finaleafsnittet havde vi følgende i aktion:

Philip Greve og Tobias Bjerg var begge med i semifinalen, og kvalificerede sig også begge til finalen i løbet. Hurtigste danske i finalen blev Tobias, der med 27.97 bliver den første dansker under 28 sekunder, men desværre måtte se sig slået med 0.11 sekund af den italienske bronzevinder.

Merete Toft Jensen svømmede sig med en ny personlig rekord på 1.00.81 lige præcis videre til finalen på 100 fly på sidste mandat.

På 200 fri var både Amalie Søby Mortensen og Signe Bro i aktion i semifinalerne. Amalie tangerer sin personlige rekord fra DJM på 2.01.64, hvilket rækker til en 10. plads, mens Signe svømmer lidt over sit bedste.

Julie Kepp Jensen var i aktion på 50 ryg, hvor hun svømmede sig til semifinalen i 10. hurtigste tid, videre til semifinalen i 5. hurtigste tid, og sluttede i finalen som nr. 5, i en tid lige over sin personlige rekord.

Aftenen sluttede med en flot dansk holdkap på 4x100 holdmedley. Holdkappen svømmede sig med 4.09.21 ind på en flot fjerdeplads i en ny dansk juniorrekord - og slår en rekord fra 2012 der gav en fjerdeplads ved EJM i 2012.

Holdkappen bestod af Victoria Bierre, Josefine B. Pedersen, Merete Toft Jensen og Julie Kepp Jensen.

Kommenter nyhed