Nyheder om dansk og international svømning

Dansk start-up lancerer verdens første skræddersyede svømmebriller

16. september 2017, AF Jon Langberg

Det danske start-up TheMagic5 har udviklet en helt ny teknologi til, der betyder at de som de første i verden kan lave skræddersyede svømmebriller. Du kan læse meget mere om brillen herunder. Crowdfunding af projeket bliver skudt i gang i aften kl. 18.00.

Ny dansk teknologi har banet vejen for verdens første skræddersyede svømmebriller, der gør brillen 100 procent vandtæt. Bag svømmebrillen og teknologien står firmaet THEMAGIC5, som blandt andet har fået støtte af Innovationsfonden.

Kender du det, når dine svømmebriller tager vand ind, dugger eller gør ondt i øjenhulen?

Problemer med svømmebrillen er velkendt blandt professionelle svømmere, triatleter og motionister. Men nu skal det være slut.

Det danske start-up THEMAGIC5 har udviklet en ny banebrydende teknologi, der kan 3D skitsere dit ansigt direkte gennem din smartphone på THEMAGIC5’s app. Ud fra 3D-animationen bliver dine svømmebriller skræddersyet af robotter, så de passer præcis til din ansigtsform.

”Det har været vores ambition fra dag ét at udvikle verdens bedste svømmebrille – skræddersyet til dig, og som henvender sig til svømmere på alle niveauer,” siger Rasmus Barfred, medstifter af THEMAGIC5.

Flere VM-svømmere er allerede begyndt at benytte skræddersyet THEMAGIC5-briller. Senest ved verdensmesterskaberne i Budapest i juli.

”Vi har en ambition om at være førende på markedet globalt. Vi lancerer et produkt og en teknologi, som verden ikke har set før. Derfor er vi selvfølgelig utrolig glade for, at VM-svømmere allerede nu har taget godt imod THEMAGIC5-brillen,” siger Rasmus Barfred.

“Siden jeg startede med at bruge THEMAGIC5-svømmebriller, har det ikke været nødvendigt at justere brillerne på noget tidspunkt. Når man svømmer så meget, som jeg gør, har irritationen med ens briller været en normalitet i sporten. Jeg er glad for, at problemerne med svømmebriller endelig er blevet løst, så jeg kan fokusere på min svømning” siger Marina Heller Hansen, landholdssvømmer og VM-deltager 2017.

Innovationsfonden har støttet virksomheden med 279.000 kroner til udvikling og produktion af svømmebrillen.

Produktet vil i første omgang blive sat til salg gennem en crowdfunding-kampagne på Kickstarter.com fra den 16. september og to måneder frem. THEMAGIC5's mål er at sælge 1.000 briller og rejse 600.000 kr. i kapital.

For yderligere information:
Rasmus Mathias Barfred, THEMAGIC5 Co-Founder. Telefon: +45 25 18 38 88

mu@THEMAGIC5.com
Hjemmeside: www.THEMAGIC5.com

Kommenter nyhed